Et oplevelsescenter for hele familien

Skoletur

Bornholmertårnet ved Dueodde er et oplevelsescenter, hvor kan I opleve et tidligere totalt hemmeligstemplet militært område, som blev åbnet første gang for offentligheden i foråret 2015. NATO’s tidligere lyttepost er omdannet til en stor billedudstilling som fortæller om 2. Verdenskrig og Bornholms helt særlige rolle, hvor øen blev bombet efter Danmarks befrielse; og især om Den Kolde Krig og dens betydning for øen. I kan også se det første, russisk byggede, MiG15 jagerfly der landede i vesten i 1953, samt de spændende og topsikrede lokaler hvor Forsvarets Efterretningstjeneste fulgte med i troppebevægelser, bl.a. kommunikation mellem kampvogne under Sovjets besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968. Den spændende historie om Sovjetunionens besættelse af Bornholm er rigt illustreret og fortalt i udstillingerne, hvor tekst, billeder og film kommer godt rundt om bl.a. den sovjetiske bombning af Rønne og Nexø.

Udsigten fra det 70 meter høje tårn er ganske enkelt betagende, med et fantastisk view ud over Dueodde og en stor del af Østbornholm. Udsigten er kåret til Bornholms Bedste.

Ud af Undervisningsministeriets Historiekanon på 29 emner, berører Bornholmertårnet 4 emner: ”Murens Fald”, ”Maastricht 1992”, ”Augustoprør og Jødeaktion 1943” samt ”FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne”.

Guidningen starter I skoven ved siden af Bornholmertårnet, hvor der ligger to tyske kanonstillinger fra 2. Verdenskrig. De to meget kraftige kanoner kom aldrig i brug, men de metertykke bunkers vil de næste mange, mange år vidne om en grum tid. På trods af uhyggen er de to bunkers en anderledes og spændende oplevelse. Jeres guide holder et oplæg med spændende anekdoter fra egne erfaringer under Den Kolde Krig på Bornholm. Der fortælles om selve bygningen og tårnet og om lytte stationens historie og fremviser nogle af de apparater der blev brugt. Efter guidens oplæg bliver eleverne sendt ud på vores spionjagt. Jagten giver et godt og informativt indblik i verdenshistorien og giver viden om 2. Verdenskrig, samt Den Kolde Krig. Spionjagten, hvor man skal finde svar på en række spørgsmål, fører hele vejen rundt i udstillingerne, op og ned i både det 70 meter høje tårn og i fyrtårnet, og i området udenfor. En sjov og lærerig tur for alle, hvor spørgsmålene er tilpasset aldersgruppen.

Rundvisningen omfatter også en tur i det tidligere serverrum, som nu er vores biograf. Her viser vi film, som omhandler lyttestationens rolle under den kolde krig og en film om en russisk gasmaske, der blev funder på Hammershus.

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Rundvisningen varer ca. 1,5 timer

Hvad skal I være opmærksomme på: 
Husk at tage fornuftigt tøj og sko på. Husk, der er ikke dårligt vejr, kun den forkerte påklædning. 

????????????????????????????????????
mig15
14107789_575579252624322_6981262273699277849_o